Vandreruter      

I forbindelse med et udviklingsprojekt i 2011 er der i Sir Lyngbjerg Plantage oprettet fire afmærkede vandrer- og motionsruter:

 

En kort grøn rute på ca. 1,5 km, som er en "begynderrute" primært beregnet til skoleeleverne på Naur-Sir Skole.

 

For de mere rutinerede motionister, og de der har lyst til at få sat pulsen i vejret, er der afmærket to blå ruter: En på ca. 3 km, som holder sig inden for skoven, med en lille afstikker til Ny Krunderup Plantage, og som på en del af sit forløb følger den røde rute.

Den anden blå rute er på ca. 5 km. og er en forlængelse af 3 km-ruten.

I den sydlige del forlader man skoven og bevæger sig ned i kanten af Havbakke og forbi bagsiden af Naur-Sir Skole. Herfra følger man stisystemet i udkanten af Krunderup, hvor ruten et stykke vej følger Drivvejen.

Længst mod syd forlades Drivvejen, og 5 km-ruten drejer mod nord og følger på et tidspunkt udkanten af sportspladsen for til sidst at

krydse Sirvej og vende tilbage til Sir Lyngbjerg Plantage.

Ruten kan også påbegyndes ved Sir Lyngbjerg Centret, og man bør følge den "mod uret".   

Du kan forstørre oversigtskortet ved at trykke her.

 

Den sidste rute er den historiske rute på ca. 2 km. som er markeret med røde pile. På ruten er der opsat 14 informationstavler, som fortæller om skovens historie og egnens geologi.

f

Du kan se en oversigt over

informationstavlerne her.

Du kan forstørre kortet med den historiske rute ved at trykke her.

f

Sir Lyngbjerg Plantage har ladet fremstille en folder med informationer om skoven. Den kan ses her.

f

Den kan endvidere afhentes på biblioteket, kommunens borgerservice samt turistkontoret.

 

 

Siden er sidst opdateret 30.11.2011